+45 23 43 23 41
Fri levering ved køb over 500 DKK
  • 0
  • 0
Fri levering ved køb over 500 DKK
Udforsk Kategorier
+45 23 43 23 41
Kenny Anker logo med hvid tekst

Kenny Brows – capsule collection af bryn makeup og styling produkter er formet med Kenny Ankers vision af naturligt stylede bryn. Produkterne er udformet med den ultimative kvalitet og luksus. Kenny ønsker at give dig bryn-selvtillid hver dag – med disse nøgleprodukter opretholder du nemt perfektplejede øjenbryn.

Kenny Anker fra Kenny Brows

Kenny Anker

Historien

På få år er Kenny Anker blevet den, stjernerne kommer til, når de vil have bryn i en klasse for sig. Selvom han kun er 21 år, har han allerede mange års erfaring i branchen. Kombineret med en nyskabende, ung og stilsikker tilgang til håndværket har det sikret ham en plads på de kendtes favoritliste.

Kenny kastede sin kærlighed på bryn som 14-årig, da han første gang fik en pincet i hånden. I de kommende år opsøgte han brynsaloner i ind- og udland for at hente inspiration og forfine sin teknik. Som 18-årig var han klar til at åbne sin egen forretning, og allerede senere samme år var succesen så stor, at han kunne flytte i nye, større lokaler i den eftertragtede Snaregade i hjertet af København.

Medierne fik hurtigt øje på den unge brynartist. Kenny har optrådt i et væld af magasiner, på Go’morgen Danmark og hos de største bloggere og Instagrammere.

Snart var der 5 ugers ventetid på en behandling hos KENNY ANKER Brow Studio og selvom han personligt oplærte en håndfuld dygtige brynstylister, var det især ham, kunderne efterspurgte. De mange timer med pincetten i hånden endte med en overbelastningsskade og besked fra lægen om, at han nok aldrig kan vende tilbage til sit håndværk.

I stedet har han kastet al sin energi og kreativitet ind i udviklingen af produktserien KENNY BROWS for på den måde at give andre glæde af sin viden og personlige stil inden for bryn.